Om

KUNSTi HÆNDER startede i 2017 og er en udkørende kunstskole ejet af billedkunstneren Lina Filtenborg, som bl.a. er uddannet billedkunstlærer i 2006 fra Blaagaard seminarium.
Lina har tidligere i mange år arbejdet i grundskolen og har således adskillige års erfaring med undervisning i og om billedkunst for børn i alderen 6-17 år.


KUNSTi HÆNDER rykker ud til jer og afvikler fede workshops for alle kreative sjæle (også voksne ;-)).

I vores workshops fastsætter vi en ramme, som du kan slå dig løs i. Vi arbejder fantasifuldt, intuitivt, energisk og altid med godt humør. Du bestemmer selv, hvordan dine værker skal udformes og vi står altid klar med gode ideer og kyndig vejledning.


Jeg glæder mig SÅ meget til at lave den fedeste workshop til jeres næste arrangement!

Lina

"Det er fantastisk at lave kunst med børn fordi deres ideer og fantasi er en uendeligt sprudlende kanal, som gør os voksne fulde af forundring og nysgerrighed. Det uspolerede barn har et helt særligt udtryk som er rent og individuelt. Når vi arbejder med børn og kunst fungerer vi som katalysatorer for børnenes egne indskydelser og meninger.

Vi arbejder udfra ideen om at verden åbner sig for barnet i takt med at barnet er parat og nysgerrigt nok til at undersøge og forstå den. Her er kunstens verden et fantastisk rum at være i med børnene, da den fordrer sanserne og ikke nødvendigvis forsøger at intellektualisere.

Det hænder meget ofte at vi bliver enormt inspirerede af børnenes ideer til eget kunstneriske virke. Det er nemlig børnene der har fat i den lange ende og de er menneskelige, sansende, oplevende væsner som har brug for at udtrykke sig kreativt"

                                                                                                                                                                                                                  (citat; KUNSTi HÆNDER)